Hvorfor ikke 25 kW

mar 2013

 

Hvorfor ikke en 25 kW mølle ?

Vi har valgt ikke at lave en 25kW mølle af flere grunde.

Vi har med TWP 40 haft utrolig succes fordi den var tilpasset de forskellige grænser:

-6kW (gammel nettomålingsordning)

– 10kW (nye grænse for høj afregning 250 øre/kWh)

-40 m2 rotorareal (godkendelser og servicekrav)

-25 m totalhøjde. (vindmøllecirkulæret)

Derudover højtydende og støjsvag.

 

Vi mener ikke det giver mening at lave en 25kW mølle  så længe vindmøllecirkulæret stadig begrænser totalhøjden til 25 m.

En 25 kW mølle bør have et rotorareal på ca 150 m2. Den nederste del af dette areal vil være alt for tæt på jorden – dvs. nede i luftlag hvor vindhastigheden er  lille – og man får derfor ikke en ordentlig udnyttelse af rotoren.

Vindhastigheden falder som bekendt når man nærmer sig jordoverfladen og særligt fra 15-20 m og ned er dette fald voldsomt. Når man samtidig tager i betragtning af energien i vinden afhænger af vindhastigheden i 3. potens (ganget med sig selv 3 gange)  er det let at forestille sig hvor dårligt en vinge arbejder i 10-15 m højde. Se figuren nederst på siden.

Samtidig skal møllen stå max. 20 m fra bygninger. Disse skaber turbolens. En 7 m høj lægiver (bygning, træer) skaber turbolens op i mere end 20 m’s højde. Det gør det hele endnu værre.

En 25 kW mølle vil passe meget bedre på en ca. 30 m mast – så hele rotoren er oppe i en ensartet og kraftig vind. Og ikke på den 16-18 m mast, den bliver “presset ned på” pga 25 m-reglen.

 

Kigger man på vindmøllemarkedet i Danmark i dag finder man 2 husstandsmøller med et rotorareal på 133 m2 . Den ene er på 11 kW den anden er på 25 kW – hvem har ret ? – dvs erkendt ovenstående forhold. Sandheden er at det i langt højere grad er rotorarealet og navhøjden der bestemmer en mølles produktion – og ikke generatorens størrelse.

En mølle med et rotorareal på 133 m2 – altså mere end 3 gange så stort som på vores TWP 40 (40 m2) – burde i følge teorien også lave mere end 3 gange så meget strøm. Det gør de ikke – pga den lavere navhøjde.

Eksempelvis har en 25 kW-mølle (på 18 m bardunmast) ved Øster Vandet i Thy leveret 36.700 kWh  til el-nettet i 2012 (i hht stamdataregistret for vindmøller.)

I følge vindenergikortet  (se det her) er middelvinden på stedet 5,5-6.0 m/s (i 25 m’s højde)

En anden 25 kW mølle sydvest for Fjerritslev har i 2012 (i hht stamdataregistret for vindmøller.) leveret 41.800 kWh. Også her er middelvinden 5.5 – 6.0 m/s . (kortet) i 25 m’s højde

Vi har 6 kW møller i Thy som laver op mod 30.000 kWh/år og 10 kW møller som laver op mod 40.000 kWh/år.

 

Hvad bestemmer møllens produktion ?

Der er 3 faktorer som bestemmer en vindmølles produktion på en given placering:

– Navhøjden   (er desværre begrænset af “totalhøjde-loftet” på 25 m)

– Rotorarealet  (problemstillingen med dette er beskrevet ovenfor)

– Generatorstørrelsen (kW)

Generatorstørrelsen er faktisk den faktor, som har mindst indflydelse på produktionen. Dette skyldes at der på de fleste placeringer i Danmark er meget få timer med så høje vindhastigheder (typisk fra 10-15 m/s og højere), at generatoren yder fuld effekt. På en gennemsnitlig dansk placering bliver kun ca. 10-15 % af års-produktionen lavet hvor generatoren yder fuld effekt.

Læs om vindhastigheder og hyppighed her:

Generatorstørrelsen – den installerede effekt – er også bestemmende for dimensioneringen af resten af el-anlægget på ejendommen. Hovedsikringer, stikledning og kabeltykkelser, ampereafgift, abonnementer m.m.

Udgifter man derfor får begrænset glæde af.